
RETNINGSLINJER
Fortrolighed:
Alle samtaler og behandlinger foregår i en tryg og fortrolig ramme. Alt, hvad der deles, behandles med respekt og diskretion. Oplysninger videregives aldrig til tredjepart uden dit samtykke, medmindre lovgivningen kræver det.
Afbestillingspolitik:
For at respektere både din og min tid gælder følgende afbestillingsbetingelser:
Afbud skal ske senest 24 timer før den aftalte tid – ellers opkræves 50% af sessionens pris.
Ved udeblivelse uden afbud opkræves fuld pris for sessionen. Afbud meldes via telefon eller mail.
Ansvarsfraskrivelse:
Mine behandlinger og samtaler er et supplement til velvære og personlig udvikling, men de erstatter ikke medicinsk eller terapeutisk behandling fra autoriserede sundhedsprofessionelle.
Du er altid velkommen til at rådføre dig med din egen læge eller specialist.
Varighed og mødetid:
Det er vigtigt at møde til tiden, da forsinkelser ikke forlænger sessionens varighed.
Helbredsmæssige hensyn:
Det er dit ansvar at informere om relevante helbredsforhold, der kan påvirke behandlingen. Særligt forventes det at oplyse eventuelle psykiske diagnoser. I forbindelse med cupping behandling, er det vigtigt at oplyse, hvis du; er kræftpatient, får vanddrivende medicin, er gravid, har sår/eksem/infektion eller har øget blødningsrisiko.
Hvis du er i tvivl, er det bedst at nævne forholdene, så vi kan drøfte dem og tilpasse behandlingen efter behov.
ETISKE RETNINGSLINJER
Jeg arbejder ud fra etiske principper om værdighed og integritet, respekt samt professionalisme. Klienten har til enhver tid fuld selvbestemmelse over sig selv, sin krop, sin tid og sit liv. Samarbejdet bygger på frivillighed og kan til enhver tid afbrydes efter aftale, hvis det ikke fungerer for en af parterne. Hvis jeg vurderer, at en problemstilling ligger uden for mit kompetenceområde, vil jeg altid henvise videre til relevante fagpersoner.
HANDELSBETINGELSER
Betaling:
Enkeltstående sessioner betales via afstemte kontanter eller bankoverførsel efter endt session. Ved køb af forløb med flere sessioner betales det fulde beløb ved indgåelse af aftalen. Betaling kan efter aftales betales i rater.
Forløb og tilbagebetaling:
Forløb betales samlet ved aftalens indgåelse. Hvis det undervejs vurderes, at jeg ikke kan hjælpe dig, refunderes betaling for ikke-afholdte sessioner.
Gavekort:
Gavekort har en gyldighed på 1 år fra købsdato og kan udstedes til en specifik ydelse eller et valgfrit beløb. Gavekort kan ikke konverteres til kontanter.
Ændringer i priser og betingelser:
Priser og betingelser kan ændres løbende. De nyeste betingelser vil altid være tilgængelige på hjemmesiden.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.


